Udpluk af mine artikler

Vejenes vej

Vejenes vej

Tekst og foto: Jens Jessen

Veje kommer og går. De erstattes og mister derved deres betydning. En af undtagelserne er den amerikanske Route 66, som oplever en stigende popularitet, på trods af den for længst har tabt slaget om trafikken til de store Interstate highways.

Vores gamle hovedvej A1, der gik tværs over landet fra Esbjerg til København, var engang landets vigtigste og mest trafikerede vejstrækning. Det meste af A1 eksisterer dog endnu, men den har for længst mistet sin store betydning, og berømt er den nu heller aldrig blevet. Det er til gengæld amerikanernes knapt 4.000 kilometer lange Route 66, der går, eller rettere gik fra Chicago til Los Angeles. I dag har vores A1 og amerikanernes Route 66 mistet deres betydning som hovedfærdselsårer. Men i modsætning til vores vej, har Route 66 opnået kultstatus og er blevet et levende symbol på det Amerika, der var engang. Route 66 er kun så bred, at to lastbiler kan passere hinanden, og samtidig går vejen på ægte gammeldags maner igennem centrum på selv de mindste byer på dens lange færd.

Route 66 finder man ikke på et moderne kort, men mange steder er der skiltet med Historic Route 66. Tager man turen fra Los Angeles østover mod Arizona, foregår det første stykke på den 4-sporede Interstate. Så snart man har passeret de store byer, kører man ind i Mohave ørkenen, som er lige så stor, som den er tør. I nærheden af byen Newberry Springs finder man byen Bagdad, som knapt fortjener betegnelsen by, for der er næsten ikke andet end byskiltet. Ikke desto mindre var byens cafe rammen om kultfilmen Bagdad Cafe, hvor en korpulent kvindelig tysk turist strander i midten af ingenting i et sært galleri af mennesker og forliste skæbner.

Uanset årstiden mærker man heden, men på trods af at Route 66 går gennem nogle af de tørreste steder i USA, kan vejen være blokeret af sand på grund af oversvømmelser. Ørkenen er nemlig så tør og varm, at vandet ikke trænger ned i jorden. Når det endelig regner, danner vandet små minifloder, som i sine mange løb samler store mængder sand og sten i de rivende vandmasser. På trods af at temperaturen sjældent kommer under 30 plus grader celsius, er det lastbiler med sneplove, som igen sørger for at gøre vejen farbar. Mohave ørkenen er samtidig stedet, hvor man ikke skal løbe tør for hverken benzin eller væske. Advarselstavler med inskriptionen "No services next 124 miles" skal både tages alvorligt og ganske bogstaveligt.